Sådan nøjes du med kun at uploade pris filer

Oprettet af Thomas Vibæk Meijer, Ændret den Wed, 2 Jul kl. 10:26 AM af Thomas Vibæk Meijer

Vi har optimeret den måde man sender kataloger på, ved at gøre det muligt at nøjes med at uploade prisfiler.
Det betyder at vi har fjernet den Stamdata fil der tidligere altid var forvalgt, og i stedet som udgangspunkt forholder os til de stamdata der allerede er indlæst i Katalog Data.

Hvis du så ønsker at opdatere dine stamdata, så peger du på din nye stamdata fil, og så forholder import valideringen sig til den nye Stamdata xlsx fil inden den bliver indlæst. 


Nedenfor er et eksempel hvor fluebenet er sat for funktionen: "Indlæs kun priser, og valider op imod allerede indlæste stamdata i Katalog Data". Den betyder at valideringen ikke kræver at der er valgt en Stamdata xlsx fil.




Hvis du vælger at pege på en stamdata xlsx fil, (f.eks. en redigeret version af en eksporteret stamdata fil via Katalog Data), vil afkrydsningsboksen blive tømt, og valideringen forholder sig nu til den valgte stamdata xlsx fil. Ved at vælge denne indstilling vil den nye stamdatafil overskrive den tidligere indlæste stamdata, samt tilføje eventuelle nye varer i Katalog Data. 



Klikker du igen på fluebenet, så vil den tidligere valgte stamdata fil blive fjernet, og importen/valideringen forholder sig igen kun til tidligere indlæste stamdata. 



Denne validering uden samlede stamdata, optimerer den tid det tager at validere priser, da valideringen på denne måde kun forholder sig til de aktuelle priser, og ikke til validering af allerede indlæste stamdata.